Sundhedsjournalen Privathospitalet Kollund kan nu som det første privathospital overføre dine journalnotater mm. til din e-journal på sundhed.dk. Vi har deltaget i et pilotpojekt med Medcom (det danske sundhedsdatanet) og vores EPJ-udbyder NOVAX om at teste adgangen til e-journal for privathospitalerne, hvilket har et været et ønske i lang tid.

Medcom, som har holdt i projektet om at få privathospitalernes patientdata med i e-journal, har udarbejdet denne vejledning om hvordan du tilgår dine journaloplysninger. Eller hvordan du f.eks. gør nogle af optagelserne ”private”. Se vejledningen her.

Carsten Bruun har spurgt nogle af sine patienter om deres holdninger, og patienterne er meget positive og siger at det nu er lettere at følge med i egne data og at man let kan finde og videregive sine notater til andre f.eks. til sin fysioterapeuter, anden læge eller forsikringsselskab.

Er der spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Elin Nielsen-Gehrt, eng@privathospitaletkollund.dk