Symptomer

Diskus prolaps er at betragte som et brok fra diskus. Diskus er en elastisk bruskskive, som fungerer som led og støddæmper mellem hvirvlerne. Kernen i diskus er ligeledes af brusk, men i en halvflydende gelé-form som dog med alderen tørrer ud (kaldes diskus degeneration).
Selve prolapsen er tørre klumper fra kernen, som stødes ud gennem diskuskapslen, og dermed kan trykke på en af de nerver, der går ned i benet. Symptomerne opstår ofte ret pludseligt med primært smerter i lænden, og efter nogen tid overgår smerterne i at stråle ud i et af benene. Smerterne tager ofte til over nogle uger, hvorefter de begynder at aftage. I starten behøver man at aflaste, men nogen aktivitet er sædvanligvis godt. Man får hjælp med medicin og evt. sygemelding ved egen læge. Mange har gavn af behandling ved fysioterapeut eller kiropraktor.
I sjældne tilfælde kan der udvikles svære tryk på nerverne, som ytrer sig ved lammelser i benene og/eller af blære- og tarmtømningsfunktion. Dette er som regel ledsaget af føleudfald i de berørte områder og i sådanne alvorlige tilfælde, skal man kontakte læge akut.
I ca. 60 % af tilfældene forsvinder generne dog af sig selv i løbet af få uger, men i de resterende tilfælde må man ved en operation fjerne diskus prolapsen.
Før en kirurgisk fjernelse af en diskus prolaps kan finde sted, skal man undersøges af en specialist. Udredning af diskus prolaps omfatter blandt andet MR-scanning.

Behandling

Ved operation for diskus prolaps fjernes kun selve diskus brokket og eventuelle løsnede stykker fra kernen. Den endoskopiske operationsmetode foregår med en særlig kikkert, hvor man via et meget lille snit i huden (mindre end 1 cm.) kan fjerne diskusprolapsen gennem kikkerten. Metoden er meget skånsom, da der kun laves en meget lille kanal gennem muskulatur og sener, som derfor bibeholder sin normale funktion, og du vil hurtigere blive smertefri og mobil igen.
Det er dog ikke alle der kan opereres med kikkert, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at ændre operationsmetode undervejs. Det kan f.eks. være, hvis der ikke er tilstrækkelig med plads til kikkerten, ved slidforandringer eller skævhed i rygsøjlen. Man vælger i sådanne tilfælde den mikroskopiske metode, hvor man via et lidt større snit (2 – 3 cm) kan fjerne så meget væv, at man kan komme ind til prolapsen. Du er under operationen fuldt bedøvet, og bliver lejret på maven. Operationen tager ca. tre kvarter.
Under operationen anvendes kortvarig røntgen-gennemlysning for at sikre det korrekte niveau.

Resultater

Ved operation for diskus prolaps afhjælpes symptomerne i benet/benene og ca. 90 % af patienterne oplever en bedring. Der er dog også risiko ved indgrebet, bl.a. blødning, infektion, skade på nerver og hinder etc. Dette gennemgår kirurgen med dig i forbindelse med planlægning af operationen.

Efter operationen

Efter operationen bliver du observeret nogle timer på opvågningsafdelingen, og efter ca. 6 timer kan du komme hjem. I særlige tilfælde tilråder vi dig til at blive til dagen efter. Der er kun et lille snit i huden, som er lukket med et plaster. Plastret må fjernes efter 8 dage. Det yderste plaster kan skiftes, hvis der kommer gennemsivning.

Udskrivelse

Ved udskrivelsen kan du transporteres hjem siddende. Du må ikke selv føre motorkøretøj hjem, men bør følges hjem af pårørende, Taxi eller Falck. Du får udleveret smertestillende tabletter eller recept til brug de første dage efter operationen. Hvis der er behov for at forlænge medicinen, bedes du kontakte din praktiserende læge.
Efter hjemkomst anbefaler vi, at du undgår at belaste ryggen. Du må meget gerne være i aktivitet, gå, og cykle, men du skal undgå at løfte, skubbe, trække de første 3 måneder, da selve åbningen i diskus efter prolapsen skal hele og lukke sig igen. Det kan være svært at sidde i længere tid i starten. Hvis der opstår smerter i benet eller føleforstyrrelser, skal du respektere dette og hvile ryggen.

Efterkontrol

Ca. 6 uger efter operationen tilbydes du kontrol her på hospitalet, hvor vi vil kontrollere ryggens funktion og rådgive med hensyn til det videre forløb. Evt. kan der aftales en telefontid i stedet.

Genoptræning/arbejde

Ved udskrivelsen sendes der henvisning til fysioterapi for eftertræning. Dette starter i de fleste tilfælde efter 6-8 uger. Man kan efter en endoskopisk operation ofte starte arbejde på deltid og uden tung fysisk belastning efter 3-4 uger. Evt. sygemelding foregår via din praktiserende læge.

Smerte i efterforløbet

Det er almindeligt at der kommer “tilbagefald” af smerterne eller føleforstyrrelserne i benet den første tid (2-4 måneder), typisk som reaktion efter belastning. Dette kræver normalt ingen særlig behandling udover aflastning og smertestillende tabletter.
Bliver symptomerne voldsomme, eller svinder de ikke på et par dage, vil vi bede dig kontakte os.

Sværere komplikationer forekommer sjældent

Det kan dreje sig om infektion i operationsområdet, som viser sig ved rødme, ømhed, hævelse og feber. Skulle det indtræffe, er det vigtigt, at du kommer under hurtig, kvalificeret behandling. Du bør med det samme kontakte os på tlf. 74 30 11 30 eller søge din praktiserende læge, vagtlæge eller skadestuen.