Karsprængninger er små fine åreknuder eller udvidelser, hvor karrene ligger helt synligt og yderligt i huden – til tider som et helt garnnøgle.

Behandlingen består i at man lukker de udvidede kar med en skummende væske, Ethoxy-sklerol. Man går gennem huden ind i det lille kar og sprøjter væsken i karsprængningen. Karret bliver irriteret og lukker sig over tid.

Antallet af behandlinger der er nødvendigt afhænger af mængden af karsprængninger samt størrelsen af de enkelte kar. Det kan tage fra 2-6 måneder, afhængigt af karrets størrelse før man kan se det endelige resultat af behandlingen.

Efter behandling:
Ved større kan det være nødvendigt med en forbinding det første døgn, ellers er der ingen efterbehandling.

Komplikationer er sjældne, der kan komme irritation ved indstiksstedet, misfarvning i en periode efter behandlingen eller der kan komme ømhed og hævelse.

Resultat:
Man kan ikke vurdere resultatet før efter ca 3-6 måneder – og i nogle tilfælde er der en rest eller mindre karsprængninger tilbage. Dette kan så behandles igen.

Da der er tale om en kosmetisk behandling foreskriver lovgivningen at der skal være en betænkningstid på mindst 2 dage fra forundersøgelse til behandlingen finder sted.

Konsultation

Privathospitalet Kollund
Bredsdorffvej 10, Kollund
6340 Kruså

Fredericia afdeling
Quattro
Bødkervej 3
7000 Fredericia